Strålende oplevelse, på mange måder

Forårets store event i Hadsund Handel er Open by Night som man, i ordets forskellig betydning, kan bruge som beskrivelse for fredagens oplevelser, fortæller den aktivitetsansvarlige Jan Vestergaard.

Eventen i år var koblet sammen med Børnekulturugen, som også har bidraget økonomisk til, at Hadsund Handel kunne præsentere et spændende program for især børn og unge.

Dagen startede solrigt, men kun indtil tidspunktet, hvor formand for Børnekulturugen, Jane Grøn tog mikrofonen og holdt åbningstalen for Open by Night i Børnekulturugens tegn. Herfra og resten af dagen var vejrguderne ikke indstillet på at bakke eventen op, men det tog ikke noget fra den oplevelsen for alle der mødte op.

0 Åbningstale Jane

Car Crash på Torvet var annonceret som politikerdyst mellem rød og blå blok, og de 2 hold gjorde deres til, at alle fik god underholdning. 2 biler fra Edderup Autoophug stod klar under Sejlet, og med mukkert og behørig sikkerhedsudstyr, gik de 2 hold løs på bilerne, hvor vinderen ville være det hold der kunne reducere bilerne mest muligt i højden.  Overdommere var Lars Otte fra Ungdomsskolen og Konferencier Tom Pedersen, der efter målfoto og lange overvejelser kårede blåt hold som vinder. Pokalen havde inskriptionen ”Håneretten Car Crash 2016” og kan nu medtages til byrådsmøderne som synlig bevis på hæderen.

1 CC - Poul Degn på taget

Car Crash blev afløst af børnerock fra Scenen, hvor AB/CD – lidt forsinket grundet regnvejret på landevejen – gav rockens historie via numre der var meget præget af succesgruppen AC/DC.  Og efter sceneskift var dagens hovednavn, Embrace klar til at indtage scenen. Navnet er dog nu New Name, da deres først valgte navn viste sig at være taget og brugt af en engelsk gruppe. Pigerne fra Holstebro gav publikum det de kom for, og alle nåede at få autografer før pigerne hastede videre til Hobro´s Open by Night.

8 New Name 1

Skoleorkesteret er fast indslag ved Hadsund Handels Open by Night og udover deres march gennem byen berigede de denne gang publikum med ”Flash-mop” oplevelse. Det foregår ved, at de forskellige instrumenter, med deres ejermand, befinder sig forskellige steder i byen og pludselig begynder de at spille for sig selv, hvorefter de nærmer sig hinanden og musikken kulminerer i en lille mini Skoleorkester session.

Medens underholdningen rasede på Torvet var Kiss fra Kunsthuset klar i de tidligere Cykel Henriks lokaler. De børn der besøgte hende skulle først ned og ligge på stort hvidt papir for at få tegnet ridset af sin krop. Og bagefter hjalp Kiss alle med at farvelægge og tegne børnenes ansigt og kroppe, og hendes tilbud var rigtig godt besøgt af mange.

3 Børne maling

Regnen havde ikke tænkt sig at holde inde, og heldigvis var de sidste indslag om aftenen lagt i Butikscentret, hvor 32 unge piger fra Mariagerfjord Juniorkor gav en fantastisk dejlig sangoplevelse til et butikscenter fyldt med mennesker. Og efter de obligatoriske ekstranumre overtog Kathrine Bekker underholdningen med sine børn og unge, der gav opvisning i både disco og standard dans.

10 Bekker Dans 2

Supplerende til underholdningen skyldes vi også en stor tak til Kræftens Bekæmpelse, Kirkens Familiestøtte, Hadsund Roklub, Spejderne i Hadsund og Skoleorkesterets støtteforening, som alle bidrog med stande i byen til en – trods vejrgudernes modstand – god Open by Night, slutter en træt, men tilfreds Jan Vestergaard.